DELTAGER: 22
FOREDRAG MED LARS KRISTENSEN
Lars Kristensen er uddannet politibetjent, og arbejder stadig dersom. Han har altid haft interesse i naturen. I 2018 startede han Photobykristensen, hvor han blandt andet fotograferer portrætter, landskaber og små dyr i makro. Makrofotografering af planter og dyr, der findes i naturen, giver lysten til at dokumentere og vise de farverige billeder.
Hele vinteren laver Lars research, hvor han indsamler oplysninger om, hvor de små dyr findes, hvor han skal tage hen til næste forår/sommer. I år har han blandt andet været i Draved Skov, Fanø-Albue Fuglekøje, Lille Vildmose, Mols Bjerge samt Dyrehaven for at nævne nogle.
Lars Kristensen fotograferer desuden portrætter af babyer, børneportrætter, familieportrætter, graviditetsportrætter, såvel barnedåb som bryllupper.
Lars sælger også plakater med fokus på makrokunst, landskabsbilleder og bygningsarkitektur. 2 gange har Lars været repræsenteret i Nordens største fotoblad med makrobilleder.
Verdens Naturfond har ofte brugt Lars` billeder til deres markedsføring. Et af billederne blev i 2019 kåret som årets naturfoto i Illustreret Videnskabs fotokonkurrence.
I 2020 havde DR en fotokonkurrence om VORES NATUR. Et af Lars Kristensens billeder var med i konkurrencen og blev et af 23 billeder, der blev udstillet i Botanisk Have i København. Til makrofotografering bruger Lars et Nikon D850/Nikon Z8. objektiver Nikkor 105 micro, F2,8, Laowa 65mm, F2,8, nikkor 18-35mm. Nikkor 40mm micro. Flash: Nikon speedlight sb900.
Lars valgte makrofotografering, fordi der er små dyr over det hele. Det kræver ikke så meget, fordi man kan gå i sin egen have eller vejkanten for at finde insekterne. Man skal stå tidligt op, komme ud i naturen før insekterne bliver varmet af solen. Tidligt om morgenen har varmen nemlig ikke varmet insekternes kroppe endnu, så kan man komme meget tættere på dyrene. Til fotograferingen bruger Lars meget autoindstilling, men bruger efterhånden også Manuel meget mere.
Redigeringen foregår i Lightroom, hvor Lars bruger crop og gør billederne skarpere. Det er meget sjældent at han fjerner eller tilføjer noget til billedet. Lars bruger helst ikke stacking.