16 medlemmer var tilstede.
Efter formandens velkomst fortalte Mogens om bestyrelsens sidste aktiviteter, hvoraf det meste fremgår af bestyrelsesmødereferatet, som kan findes på hjemmesiden.
Herefter gennemgik Mogens Aktivitetsplanen for 2018.
Interessen for klubbens aktiviteter er pt. så stor, at der det sidste halvår har været møde i klubben hver mandag aften. Det ser bestyrelsen som et meget positivt tegn.
Mogens oplyser, at bestyrelsen ikke er i stand til at stå som arrangør hver anden mandag næsten hele året rundt. Kvaliteten af klubaftenerne i løbet af året har været meget svingende.
Derfor vil bestyrelsen arbejde på, at kvaliteten fremover bliver bedre og her skal medlemmene deltage aktivt med de talenter, som de nu har.
Der er fremsendt en række forslag til kommende fotoarrangementer fra medlemmerne, som bestyrelsen vil finde kompetente arrangører til blandt medlemmerne, men også udenfor huset f. eks. fra andre fotoklubber.
Bestyrelsen ser gerne der indkommer flere forslag til fotoarrangementer, intet er for stort og intet er for småt.
Når der er fundet et fotoarrangement, bliver det sat på hjemmesidens kalender. Fremover bliver det kun forslagene, der bliver sat på hjemmesiden under fanen ”For medlemmer”.
Herefter gennemgik Egon de forbedrede retningslinjer for fremvisning og valg af billeder. Egon lagde vægt på, at det er vigtigt, at vi alle overholder reglerne, så der ikke opstår misforståelser.
Efter en kort debat var der enighed om at respektere dem, indtil vi finder på noget bedre.
Herefter deltog alle i udvælgelsen af årets billede. Man kunne ikke stemme på eget billede.
Vinder blev Egon Johannsen med temaet Kunst. STORT TILLYKKE til ham. Sammen med præmien fik Egon også et diplom.
Billederne er til klubbens disposition og vil senere blive sendt til anden fotoklub for at få deres vurdering af billederne.
Herefter var der julehygge samt gløgg og æbleskiver.
Formanden rundede mødet af med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår til alle.
Næste klubmøde er d. 8. januar 2018 i Frivilligcenteret. Emne kan ses i kalenderen.